Amager Strandpark Rundt 2011
Så fik vi fyret starten af til dette års ASR
Og trods de udfordringen vores vande ‘generer’ roerne med, topper vi i år med højeste deltagerantal.
Vi havde 196 deltager i programmet og fik 34 eftertilmeldinger!
Vi valgte at vende ruten med uret rundt om øen, og det var alle helt klart ikke helt tilfredse med – store skæve bølger bagfra kræver sin teknik!
Vi gjorde det ud fra den betragning, at vi mente at roerene ville få al for meget vand i bådene i modsøen, og at de svagere roere ville have svært ved at kæmpe sig op i modvinden.
Det kan vi så ræsonere lidt over, i forhold til hvor mange vi skulle samle op derude.
Helt sikkert er det, at den rigtig rute er syd om øen, og at vi skal holde os til det.
Det var fænominalt at se Beb Brown i bølgerne. Han er verdens bedste – og det er han! Kajak-konge er ikke for stort et ord.
Når man ved hvor godt vores danske elite ror, er det helt utroligt at se at det faktisk kan gøres bedre.
Den store glæde ved dette arrangement er i højeste grad også hele bredden. Alle kæmper deres kamp på vandet – og i sandet – og den indsats og entusiasme giver hele arbejdet med arrangementet mening.
Så 1000 tak til jer i de forskellige teams. Det gik som det skulle, og sædvanlig vis må vi evaluere på hvor vi kan gøre det endnu bedre.
Også tak til nye-2011 for en fed Piratfest efterfølgende.
/ulla
August 11th, 2011 at 08:30
Hejsa allesammen, så fandt jeg lige en lille bid video fra løbet.
http://kajakresultater.blogspot.com/2011/08/video-amager-strandpark-rundt-2011.html