Stander til tops -Sæson igang!
Så røg vores smukke stander til tops for 84’ende gang, i høj sol og blå himmel, som en lovende indikator for sæsonen. Formanden holdt sin sædvanlige tale ved masten, og i år med et indslag om vores 50 års jubilar Flemming Andersen. Det blev nævnt at Fl. A har roet 13 DM’er, 3 VM’er og været med på 7 vindende stafethold som klubben tidligere havde stor tradition at deltage i.
Standeren til tops betyder også at vi har sagt velkommen til 13 nye klubkammerater, der starter på instruktionskursus den 13. – 15. maj, og efterfølgende 5 torsdagen. Vi glæder os til at se i klubben.
Og så selvfølgelig starter vores handicap-turnering, tirsdag den 10. maj – se her hvad nummer du skal starte med i år.
Rigtig god sæson, alle gæve SK’ere:o)