Klubtur med Hvidovre til Svejbæk
Seks gæve Sundby-roere, Kirsten H., Peter H., Andy, Simon, Patrick og Cæcilie tog med Hvidovre Kajakklub til Svejbæki påsken, for at komme godt i gang med sæson 2010.
Det blev en anderledes hård omgang for de yngre SK’ere, der fik doseret træning 2-3 gange dagligt i påskedagene. Dog tog de godt imod udfordringen i selskab med Hvidovres ungdomsroere, som også var på egentlig træningslejr for første gang.
Trænere Peter og Andy fra Sundby, samt Emma og Jens Jørgen fra Hvidovre havde strikket et program sammen, der indbefattede introduktion til tærskeltræning, distance-træning, mandskabsroning, samt bjerg- og natløb. Derudover supplerede Kirsten H. med yoga og udstrækning, hvilket blev tilrængt efterhånden som armene langsomt blev mere og mere træ-agtige. Det har givet blod på tanden for at træne mere og særligt for Hvidovres unge, en større interesse for stævnedeltagelse.
Derudover er der skabt nye relationer i kajakverdenen og forventning om gensynsglæde, når Sundby Kajakklub i juni tager til 24-timers-løb Hvidovre for at afhente vores nye kajak 🙂
Tak til Hvidovre Kajakklub for en pragtfuld tur. Vi glæder os til næste år.
/andy.
Fotos: Peter Hersted og Sven Heckermann, Hvidovre kajakklub