Medlemsmøde om det nye klubhus
Sunday, October 27th, 2013Mens vi venter på at de sidste detaljer er på plads i det nye klubhus, så vi kan flytte ind, holdt vi tirsdag d. 24. oktober medlemsmøde hos naboen, den tidligere genstand for vores misundelse, Det Maritime Ungdomshus hvor vi diskuterede indretning og anvendese af klubhuset.
Blandt aftenens emner var:
- Indretning af bådhal; ingen aktuelle planer, vi har hele vinteren for os til at finde en god løsning
- Indretning af den gamle træningssal; fortsat bådpladser eller? Heller ingen aktuelle planer, vi ser tiden lidt an
- Evt inddragelse af klubstue til øvelser på måtter når URO’erne fylder mere end træningssalen
- Hvad skal der på væggene?
- Man skal kunne se at her bor Sundby Kajakklub når man kommer fra stien fra Amager Strandvej
- Skal vi tillade private arrangementer i klubben (med eller uden invitation af alle klubbens medlemmer)? Og hvad med arrangementer i DKF-regi?
- Tyverialarm, videoovervågning?
- “Rummet” under trappen op til tagterrassen skal kunne bruges til noget
Blandt de fremmødte var der generel enighed om at udendørssko ikke er tilladt i træningssalen samt at vi må gøre noget for at sikre at stuen ikke bliver gennemgang mellem forsiden og bagsiden af huset.
Og så bringer vi lige et kig ind i den nye gamle bådhal: